Dagene går og jeg sidder her ved mit skrivebord,
Jeg kigger ud på verden som den glider forbi.
Mit blik falder på markens grønne høst,
Disse kornplanter er så sarte hver for sig,
men sammen bruser de i vinden som havets bølger.
Jeg tænker på,
hvor vidunderligt det ville være,
at svømme deri.
Jeg tænker mig,
det ville kilde,
men hvilket kærtegn af den menneskelige krop det ville være.
- Skrevet af Sascha Dollard
fredag den 13. august 2010
Kærtegn af naturen
Indsendt af Rebecca kl. 13.30
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

0 kommentarer:
Send en kommentar